Henry Ford blev milliardær på at lave biler

Jeg ser brede veje med 4, 5 eller 6 spor i hver retning. Jeg ser veje i flere etager og ramper så man kan komme op og ned. Jeg ser at hvert menneske har sit eget køretøj (Henry Ford i 1896).

Henry Ford blev født d. 30. juli 1863 i Dearborn, Michigan i USA, og var allerede tidligt i livet meget teknisk interesseret. Da han var 12 år skete der noget der fik stor betydning for hans liv – han så en vejmaskine (en af de allerførste dampdrevne bil), og fra da af var hans livsbane afstukket – han ville lave biler.

De fleste bliver skræmt af den afstand, der ofte er mellem at man får en idé, og til den faktisk er realiseret. Her skilte Henry Ford sig markant ud. Hans motto var nemlig: Spændende arbejde er let, og jeg er altid sikker på resultater. Henry Ford fuldførte iøvrigt sin uddannelse som maskinarbejder på kun ét år (mod normalt 3 år).

I lang tid arbejdede Henry Ford for Detroit Edison Company (opfinderen Thomas Edison’s firma), og på et tidspunkt blev han tilbudt forfremmelse og en klækkelig lønforhøjelse. Det var meget fristende men betød, at han ikke længere ville have tid til sine egne projekter. Han følte ikke at han kunne ofre sin livsdrøm til gengæld for tryghed. I stedet sagde han op og grundlagde Detroit Automobile Company (dette firma var ikke hans eget, men var ejet af forskellige investorer).

Nogle år senere grundlagde han så endelig Ford Motor Company, som var et hundrede procent hans eget. Alle forsøgte at tale ham fra det, og fortalte ham at det aldrig ville gå, men efter fem år havde Ford Motor Company alligevel næsten 2000 ansatte, og producerede mere end 6000 biler om året. Allerede på det tidspunkt kunne han havde trukket sig tilbage og levet godt af sin formue, men hans planer gik ikke i den retning. Han sagde selv:

Jeg betragter udelukkende fremgang som en ansporelse til at gøre mere…

Produktionen nåede snart 100 biler om dagen, og mange mennesker omkring ham begyndte at spå at han snart ville drukne i succes, at markedet ville være mættet osv. Der manglede aldrig dommedagsprofeter og drømmetyve – men Henry Ford lyttede aldrig til dem.

Indtil da havde bilen været en luxus som var forbeholdt ganske få mennesker. Det skulle være anderledes mente Henry Ford, så i 1909 bekendtgjorde han at fra nu af ville man kun fremstille én enkelt model, den senere så berømte Ford T. Han tilføjede at kunderne kan få den i en hvilkensomhelst farve, når blot den var sort. Igen blev han advaret om sin snarlige ruin. Men Henry Ford så tingene i et andet lys:

Jeg nægter at acceptere, at noget er umuligt. Jeg kan ikke se, at nogen ved tilstrækkeligt om noget på denne jord til med sikkerhed at sige, hvad der er muligt, og hvad der ikke er. Når nogen der kalder sig ekspert siger, at dette eller hint ikke kan lade sig gøre, så hyler straks et kor af uvidende ulve med ham og siger: Det kan ikke lade sig gøre.

For Henry Ford eksisterede ordet umuligt ganske simpelt ikke. Udover at markedsføre sin demokratiske bil skabte Ford revolution i automobilindustrien. Samlebåndet som han opfandt gjorde det muligt at producere mængder, man aldrig før havde oplevet. Successen fortsatte og da Henry Ford, som aldrig tænkte på penge som andet end det, der skulle financiere hans drøm, døde i 1947 var han mangemilliardær, hvilket på det tidspunkt var noget meget sjældent. Henry Fords selvbiografi slutter med ordene

Alt er muligt… Tro er substansen af ting, man håber på, beviset for ting man ikke ser…

Henry Ford havde ikke en videregående uddannelse! Han havde ikke en kæmpekapital til at starte op på! Han havde ikke mange omkring sig, der troede på hans ideer! Og han havde aldrig fokus på pengene, kun på visionen!

Men han havde en idé og en vision! Han havde en ukuelig positiv indstilling til tingene! Han havde høje tanker om sig selv og sine projekter, og om verdens muligheder! Og så havde han en fantastisk nysgerrighed, som hjalp til ham til hele tiden at udvikle sit produkt!

Klik her for at se Henry Fords biografi på Saxo

Hvad mener du? Hvilke af disse informationer finder du mest inspirerende? Hvorfor og hvordan vil du bruge dem i praksis? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Pete Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Skriv kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.