Hvad er et godt produkt?
Postet d. 28. nov 2009 af Pete Andersen
Hvad skal jeg satse på hvis jeg bliver selvstændig? Hvad er de vigtigste kriterier for et godt produkt? Kan man forudsige om et produkt vil blive en succes?
Ville det ikke være skønt hvis der fandtes nogle »regler« for gode produkter, som man med en vis sikkerhed kunne bruge til at skabe en god forretning med? Nå men det gør der altså! Læs bare videre…
Det vigtigst for at kunne skabe en god forretning er, at du tænker udover dine egne præferencer. Du er sikkert ikke repræsentativ for markedet og produktet er trods alt »bare« den maskine, der skal producere så stort et afkast som muligt til dig, så du kan have den livsstil du drømmer om.
Dette er en meget mere effektiv måde at vurdere produkter på. Mange mennesker tænker primært på om de selv kan lide produktet, og selvfølgelig skal man da kunne stå inde for det, men din forretning kan altså ikke få succes hvis du er den eneste kunde…
1. Der skal være et stort og voksende marked for dit produkt
Dette burde være åbentlyst for enhver! Alligevel søger mange nye selvstændige at markedsføre bestemte produkter, primært fordi det er noget de selv brænder for. Men sandheden er, at det er ikke nok at du brænder for det hvis andre ikke gør. Igen, det er trods alt ikke dig der skal købe dine produkter.
Fra 1945 til 1963 fødtes der på verdensplan én milliard børn! Denne gruppe som er blevet kaldt »Babyboom-generationen«, har lige siden gjort livet lettere for marketingfolk verden over. Først solgte man babymad og børnetøj til dem, senere skoleudstyr og teenageting og da de i firserne begyndte at flytte hjemmefra, oplevede man kæmpestore stigninger på boligmarkedet.
I disse år er babyboom generationen begyndt at gå på pension og nu tjener virksomheder enorme summer på at give dem det, de har brug for i den alder. Kan du se ideen i at markedsføre til et stort og voksende marked og ikke bare til dig selv og dine nærmeste venner?
2. Dit produkt skal på en eller anden måde være unikt
Hvis du skal bruge 20 liter økologisk letmælk til risengrøden til julefesten, og mælken koster 25% mindre i Rema1000 end i Føtex, så går du sikkert gerne en lille smule længere for at spare de 25%. Hvis dit produkt ikke på en eller anden måde er unikt, bliver prisen og tilgængeligheden dine eneste konkurrenceparametre - og så bliver det for alvor udfordrende at tjene penge.
Her er beskyttede produkter eller designikoner de bedste. Det gælder om at have noget som ingen andre har, så sammenligninger på prisen alene bliver irrelevante.
3. Dit produkt skal være noget der kan »spises«
Hvis du sælger biler er du principielt arbejdsløs indtil din næste kunde kommer ind i butikken. Men hvis du også sælger service på bilen, så har du en kunde som kommer igen og igen. Hvis du sælger en form for abonnementer eller spiselige produkter, hvor pakken på et tidspunkt er tom så kunden kommer igen, kan du opbygge kunderelationer istedet for at satse på enkeltstående salg.
»Talte fornylig med en bekendt som solgte en særlig slags kontorstole. Hun fortalte at hun tjente ca. 500,- på hver stol, hvilket var en ok fortjeneste i forhold til prisen. Problemet var, at hun hele tiden skulle ud og skabe nye kunder, for en kontorstol holder længe og der er ikke meget tilbehør, hun kan lave mersalg på. For at provokere hende til nytænkning, spurgte jeg hende hvor meget hun så tjente, hver gang kunden faktisk brugte stolen…«
Det optimale produkt er altså noget der er oppe i tiden så der er et marked for det. Det er unikt så du ikke skal konkurre på pris og det forbruges så kunden kommer igen og igen og igen. Nu kan du måske bedre forstå hvorfor du har succes eller ikke har succes…
Hvad mener du? Har du også oplevet mennesker der begrænsede sig selv ved kun at ville sælge noget de selv brændte for? Skriv en kommentar…
Få E-bogen »7 Enkle Trin til Økonomisk Frihed« Gratis!
Klik her og se hvorfor du bør læse den og hvordan du får den...
Læs også:
- Er du også i Rotteræset?
- Er network marketing lovligt?
- Hvad nu hvis det ER sandt?
- Sådan fejler du lettest i Network Marketing!
- Hvem lyver om Network Marketing?


