Tak for din kommentar

Godt eksempel på ting og sager som mange af os har hørt tidligt i livet. I dit tilfælde ikke ligefrem negativt, men heller ikke særlig specifikt.

Her er noget af det jeg skriver om gæld i den E-bog, du får når du tilmelder dig nyhedsbrevet:

Hvis du har »dårlig gæld« skal den betales af så hurtigt som muligt. Først den dyreste af slagsen (forbrugslån), senere resten (bil og bolig). Gældfrihed giver personlig frihed og gør det nemmere for dig at opnå ægte økonomisk frihed.

Dårlig gæld er når du låner penge til noget som koster dig flere penge, eller som bliver mindre værd med tiden (forbrug, bil, bolig og rejser). God gæld er når du låner penge til noget som tjener flere penge til dig (eks. hvis du låner til 4% og investerer pengene til 6%).

Mange positive hilsner
Pete

Tak for jeres indlæg, jeg har læst dem med interesse.

Jeg går også med tanker om at blive gældrfri. Og ind i den sammenhæng klinger et ekko fra min barndom :
DET KAN ALDRIG BETALE SIG IKKE AT HAVE GÆLD
Jeg ved godt at retnten og måske også fradragene var anderledes der for 30 - 40 år siden. Men ved I om der stadig er noget om snakken ??

Hilsen
Anna-Marie

Vedr. boligen er man nødt til at dele den i to begreber. For det første er ens bolig en kæmpestor udgift på grund af drift og renteudgifter da de fleste låner til den. Denne del skal pr. definition minimeres så hurtigt som muligt, som et led i den større plan om økonomisk uafhængighed.

For det andet er boligen MÅSKE en god investering. Du nævner at den i snit er steget 5% om året over de sidste 50 år. Med i billedet skal så også at der i perioden har været mange »lokale« op- og nedture, og da gennemsnitsfamilien ikke ejer deres bolig i 50 år, men i mindre end 8, er det langtfra sikkert at boligen vil være en god investering for den enkelte.

Mange Velstående Hilsner
Pete .-)

Jeg kan godt følge dig - og som udgangspunkt er forslaget også godt, idet den enkelte hurtigere afdrager lånet. Men er det nu nogen fordel….Over tid stiger boliger og jord i pris - for de sidste 50 år snakker vi om gnst. stigning på ca. 5% per år. Hvis du idag tegner 6% oblig. lån, ligger renten på 4,8 % per år efter SKAT - Hvis du er på flexlån er renten efter skat endnu lavere. Jeg ville til hver en tid vælge afdragsfri lån - da det bedre kan betale sig at udskyde afdraget til den dag du skal sælge huset - For på det tidspunkt repræsenterer afdragsbeløbet en væsentligt mindre værdi end idag.

Ovenstående er under forudsætning at du betragter boligen som en langtids-investering.

Hvis man endelig ønsker at få gælde væk på færre år, bør man hellere vælge 20 el. 25 års Obligationslån istedet, samt kombinerer det med 5-6 op- og nedkonverteringer, ….så er det ikke usandsynligt at lånet er væk på 20 år.

Op-/nedkonverteringer er stadigt en ret så overset måde at skære restgælden ned på - men den vigtigste at kende.

Optager man desuden boliglån v/køb af hus, har denne 1. priotet at få afdraget på - da renten e/ skat er over 5%. Hvis man kan afdrage boliglånet 5 el. 10 år hurtigere ved at vælge afdragsfri Flexlån, er det at foretrække.

mvh
Niels

Det er rigtigt at kreditselskaberne i Danmark ikke vil/kan håndtere indbetalinger hver 14 dag, men der er flere andre muligheder. Fordelene ved denne strategi ligger nemlig ikke udelukkende i at pengene kommer ind til kreditselskabet lidt tidligere. De ligger også i at man faktisk betaler lidt mere.

Derfor kan man jo bare lade pengene stå på sin budgetkonto hvilket giver mindst to muligheder:

Du indfrier en del af gælden ekstraordinært hver gang lånet fornyes (flexlån). Dette kan ske enten ved at du køber en stak af de bagvedliggende obligation og afleverer dem til din kreditforening, eller ved at du blot fornyer lånet med et mindre beløb og indbetaler differencen. En tredje mulighed er at du kan bestille et »strakstilbud« der giver mulighed for at indfri et beløb her og nu.

Vær opmærksom på at der kan være gebyrer forbundet med nogle af mulighederne.

/Sophie