De 3 nøgler til velstand

En af de største forhindringer for en ægte (læs: Langtidsholdbar) velstand er, at de fleste mennesker har en ultrakortsigtet horisont når det gælder økonomi. Men som du kan læse her, så fører den filosofi ingen steder hen.

De bedste råd får man selvfølgelig fra folk der selv har gjort det. Her får du den amerikanske financielle filosof Robert Kiyosaki’s 3 nøgler til financiel succes…

Tænk langsigtet!
Hurtige penge findes kun i Lotto og andre voldsomt risikobetonede projekter. Men prisen for drømmen om hurtighed er den håbløst lave chance for succes. Sandheden er nemlig, at det korte stræk simpelthen ikke giver albuerum og tid nok til at nå, at mestre det man laver.

Omvendt, hvis du er i stand til at tænke måneder og år ud i fremtiden og derefter lægge planer på det grundlag, så får du tid til at opbygge både de personlige og de organisatoriske kompetencer. De fleste mennesker overvurderer langt hvad man kan nå på et år, men undervurderer lige så langt hvad man kan nå på 5 år.

Udskyd beløningen
Mange mennesker begynder, når det går godt med deres projekt, alt for hurtigt at trække penge ud til en ekstravagant livsstil. En livsstil som de dybest set ikke har råd til endnu. Derved ligger de tungt på deres virksomhed og de penge, de burde investere i yderligere fremgang, går i stedet til kortsigtet forbrug.

Når du kan udskyde beløningen længe nok til at de materielle goder, du drømmer om, kan købes kontant for de overskudspenge dit projekt kaster af sig, så er du på rette spor. Lad fremgangen i sig selv være beløningen i det første lange stykke tid.

Brug gearing af din indsats
‘Selvgjort er velgjort’ er ofte mottoet hos mennesker, der aldrig rigtigt opnår ægte velstand. Så længe man er alene om projektet arbejder man under reglen jo mere succes, jo mere arbejde – og så har ens indkomst en forholdsvis lav grænse.

Der er grundlæggende to måder du kan geare din indsats på – du kan enten lade mennesker eller penge arbejde for dig. I den første tid er det lettest at lade mennesker arbejde for dig. Senere, når du har skabt en formue, giver det mening at lade den generere mere formue.

Hvad mener du? Kan du genkende tabere og vindere i disse 3 nøgler til velstand? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.