Er du også gået i fælden?

Alle børn har vilde drømme om hvad de vil være når de bliver store: Rummand, politimand, racerkører, topmodel, dyrlæge, palæontolog, millionær osv osv.

Men i løbet af skoletiden rammes vi af virkeligheden – vores traditionernes virkelighed! Og vi begynder stille og roligt at skrue ned for ambitionerne og lader os derefter frivilligt lokke ind i fælden…

Eksempel: Du er lige blevet færdig med din uddannelse, og har fået dit første job. Det er ikke drømmejobbet men det går for nu. Du skal lige tjene penge til lidt forskelligt luksus, som selvfølgelig er helt uundværligt, hvorefter du vil kigge efter drømmejobbet – du står lige foran fældens indgang.

Noget af din nye luksus køber du på afbetaling for lige at få lidt mere fart på, og meget hurtigt har du faktisk ikke længere råd til ikke at arbejde. På et tidspunkt møder du endda en sød pige eller fyr. Ok, det er måske ikke ligefrem drømmepartneren, men det går for nu.

Ups, der kom lige et barn, og så endnu et. Børn er dyre og kræver ekstra plads, så nu må I hellere købe jer et hus eller en ejerlejlighed med lidt mere plads, og så også lige en ny bil med plads til hele familien. Så kører det for jer – eller gør det i virkeligheden det?

På det tidspunkt sidder du i fælden. Du er nu i gæld for resten af livet. Du har et hus du aldrig rigtigt kommer til at eje helt, en bil du heller ikke rigtigt kommer til at eje, som endda falder i værdi hurtigere end regnen på en dansk sommerdag, og du har et forbrugslån til møbler der aldrig rigtigt kommer ned på nul igen.

Og hver gang du får lidt lønforhøjelse omsættes den straks til ekstra forbrug, et større hus, en større bil eller en større fladskærm. Du er fanget i rotteræset og slipper aldrig ud igen. Den eneste frihed du har tilbage er drømmen om at vinde et par millioner i Lotto, og derfor spiller du også trofast hver uge.

Og nogle gange tænker du »Gad vide om der ikke er andre måder at leve på?« Men på det tidspunkt er det meget vanskeligt at se vejen ud af fælden, er det ikke rigtigt?

Hvad mener du? Er du også gået i fælden? Og hvis du er, hvad gør du så for at komme ud? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Comments

  1. Fælden er vel ikke værre end at man bare kan sælge huset og skride fra konen hvis der dukker noget op som man hellere vil.

    Hvad foreslår du som alternativ? At man bor alene i et telt og undgår at knytte sig til andre mennesker?

    Hvad skal man med penge hvis man ikke må forbruge?

  2. Hej Ruben. Tak for din kommmentar. Det er jo ikke konen og huset der er fælden. Det er al den gæld de fleste mennesker sætter sig i, som gør det vanskeligt senere at blive økonomisk uafhængig.

    De fleste mennesker tænker at velstand er lig med forbrug og masser af materielle ting. Men hvis det er velstand købt på klods, så ender det istedet med at blive en gældsfælde uden spor af frihed – og spørgsmålet er om det så er ægte velstand…

  3. Umiddelbart viser alle undersøgelser af et hus faktisk er en af de bedre investeringer man kan foretage sig, men bortset fra det, så kan jeg kun nikke genkendende til det.

    Nu er jeg selv en stærk “modstander” af Rotteræset, så jeg er måske ikke så upartisk i denne kommentar, men jeg tror i bund og grund ikke at folk selv kan gøre for at de er havnet hvor de er.

    Normalt mener jeg ellers at vi er “vores egen lykkes smed”, men jeg kan godt se, at:

    – opdragelse fra forældre
    – påvirkning fra venner og familie
    – bombardementet fra medierne

    gør at den måde de fleste lever på bliver anset som “MÃ…DEN”. Desværre er der ikke ret mange mennesker der læser ret meget “udviklende” litteratur, hvis de overhovedet læser, så når de ovenstående 3 punkter er de eneste input de får, hvordan skulle de så overhovedet VIDE at der var andre måder?

    Selv om Carnegie gjorde biblioteker gratis, så hjalp det ikke. Men vi kan jo håbe at det ændrer sig en dag.

  4. Hej Michael. Tak for din kommentar. For dig og mig har det uden tvivl været en god investering af eje vores bolig. Men hvad med dem der købte hus eller lejlighed for 2 år siden. Nogle af dem har måske allerede tabt 20-25%…

    Selvfølgelig kan vi »ikke« gøre for at vi er havnet hvor vi er, men det er vel vores eget ansvar at komme videre derfra. Sommetider kræver det blot, som du selv foreslår, at man læser en god bog om emnet, så man opdager at man har andre muligheder.

    »It’s okay to be ignorant at first, if your goal is to become intelligent over time« Michael Clouse

  5. Hej Pete,

    Det er faktisk ikke helt korrekt at dem der købte hus eller lejlighed for 2 år siden har tabt noget som helst. Dem der har tabt er dem der har solgt billigere end de har købt.

    Så længe du ikke “realiserer” noget, så har du intet mistet og igen, så har huset bevist at de stiger i værdi over tid, så det er kun et spørgsmål om at holde på dem længe nok.

    At man så kunne have ønsket sig at tingene var gået på en anden måde er noget helt andet 🙂

  6. Proppen skriver

    Hej Pete

    Dit indlæg bliver jeg nød til at svare på . . .

    Denne fælle har jeg først opdaget for et par år siden. 🙂

    Vi er begge omkring 40 nu, købte et gl. hus på landet for 10 årsiden.

    Som jeg selv har bygge på det ikke steget mere i værdi end vi har puttet i.

    Så blev vi begge syge for 6 år siden og endte på førtids pension.
    Så skulle vi omstille for at kunne blive boende.

    Vi har solvarme og rapsoliefyr og er ved at gøre så vi kan køre delvis på brint. så vi kan spare !! – vi har det vi kan magte i have (salat, tomater m.m.) for en husholdning er steget med kr. 35.000 om året inden for de sidste år.

    Vi har planer om at omligge så vi køre fast til tyskland og handler en gang om månden.

    Og hvad kan man ellers finde på . ?

    Jeg er en person der er meget omstillingsparat, men flyder kun lige oven på . .

  7. banditten skriver

    ja jeg havde job og alt og lånte til div ting, som jeg fint havde råd til

    så blev jeg kørt ned 4 gange og kom ud for 5 arbejds skader på 3 års tid, og ja så var der sku ik flere penge

    men gælden var der jo endnu, og den er vokset… så jo det er nemt at ryge i en fælde, især hvis man så skal bruge 8-10år på at få sin berettigede førtidspension, pga kommunerne mener de skal spare.

    til trods for alle gyldige lægepapire

    der er flere der kommer i klemme pga kommunale “hjælpe”personer, end der er ved finanskrisen.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.