Hvad koster dit fjernsyn dig?

Den anden dag sad jeg og tjekkede priser på fjernsyn, og opdagede at man få et pænt stort HD-TV for under seks tusinde kroner! Det er så biliigt at alle har råd til at have et stort og godt fjernsyn (eller to).

Men hvad koster det fjernsyn i virkeligheden? Her tænker jeg ikke på strømforbrug eller vedligeholdelse gennem årene, men på den sande pris som du, som menneske, kommer til at betale for at det fjernsyn…

Danskere over tre år ser i gennemsnit mere end 20 timers fjernsyn hver uge (kilde: Gallup)! Det er 1.040 timers fjernsyn om året og 10.400 timer over en periode på 10 år! Og når du er 80 år har du set fjernsyn i 80.080 timer (fratrukket de første 3 år jvf. Gallup). Til sammenligning så kræver en videregående uddannelse mindre end 10.000 timers studietid fordelt over fem år (inkl. hjemmearbejde)! Du sidder altså foran dummekassen og går glip af en kandidatgrad hver tiende år!

Tid er den eneste ressource som vi alle har præcis lige meget af. Når vores 50års fødselsdag kommer har vi allesammen levet i 438.300 timer. Det gælder for både Bill Gates, Dronning Margrete og dig. Det som afgører hvordan du kan fejre din 50års fødselsdag, er hvordan du forvalter dine timer. Måske kunne du også tænke dig at få mere værdi i dine timer?

Sådan kunne du også bruge dine 20 ugentlige fjernsynstimer:

  • Du kunne bruge nogle af timerne sammen med din familie
  • Du kunne begynde at gøre noget ved dine hobbyer igen
  • Du kunne starte en deltidsvirksomhed op og tjene flere penge
  • Du kunne videreuddanne dig på aftenskole eller via selvstudie
  • Du kunne begynde at motionere og derved få mere energi
  • Du kunne være mere sammen med dine venner
  • Du kunne begynde at rydde op i dine hængepartier i livet
  • Du kunne gå ud og møde nye mennesker
  • Du kunne (find selv på flere muligheder…)

Din frihed er din største omkostning!

Forestil dig at du i stedet for at se så meget fjernsyn, vælger at starte din egen lille forretning indenfor direkte salg op. Det er det letteste fordi du kan gøre det næsten uden udgifter til opstart og drift. Forestil dig så, at du investerer bare halvdelen af dine ugentlige fjernsynstimer i din nye forretning. Efter 3-5 år med 10 timer om ugen vil du kunne leve af det, og 10 år senere vil du være økonomisk fri…

PS: Som 80årig har du set fjernsyn i næsten otte år (80.080 timer) af dit vågne liv! Lad være med sige at du ikke har tid nok. Det er vist mere et spørgsmål om prioritering, er det ikke?

PPS: Det siges at det kræver 10.000 timers træning i hvadsomhelst for at mestre det på højt niveau (verdensklasse). Efter 10 år er du mester i at se fjernsyn – hvilke andre og mere vigtige emner kunne du tænke dig at mestre nu?

Hvad mener du? Hvor meget fjernsyn ser du hver uge? Kender du overhovedet tallet? Er du chokeret? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Kommentarer

  1. Claus Levinsen skriver

    Ja, den slags konstruerede tankespil er meget morsomme.

    Man kunne lave tilsvarende tankeeksperimenter over hvor meget fjernsynstimerne har sparet én for.

    Tænk på alle de ulykker man havde tid til at lave hvis man ikke sad passiv ved fjernsynet uden at forårsage skade på sit eget liv.

    Hvis man sagde at fjernsynet beskytter halvdelen af befolkningen mod sig selv, mens de kvikke realiserer sig selv, ville man nok få øretæver.

    At benytte sit eget liv på at følge reality shows, som netop er fake og alt andet end reality, er nok den største forbrydelse man kan begå mod sig selv. Men det ser godt nok flot ud på det store 42 tommers.

    Jeg nøjes med at konstatere, at fjernsynet er tidsrøver i 60% af min TV-tid, en samfundstjenlig nyhedsformidler i 20% af tiden og en formidler af kvalitetstid i de resterende 20%.

    Tror jeg vil tage mine 60% og benytte dem til noget bedre.

  2. Poul Petersen skriver

    Bravo, en meget rammende artikel. Jeg kunne ikke selv have sagt det bedre. Hvorfor spilde sin tid foran den andenrangsvirkelighed som fjernsynet jo er, når den virkelige virkelighed er lige uden for døren…

    Eller med andre ord “Get a Life!”

    😉

  3. CrazyGuy skriver

    Hold da helt kæft!

    Jo gu er jeg da chokeret!

    Jeg er jo netop en af dem der har brugt årevis foran dummeren!

    Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal få min tid til at gå med…

    ;-(

  4. Rolf Hansen skriver

    Virkeligheden ser noget anderledes ud i en nutidig familie med børn fra 3-9. Jeg har tre af slagsen og er alene med dem, og jeg fortryder ikke at jeg har afskaffet TV’et for længst, man skal da bare lige være klar over at det har andre (personlige) omkostninger så.

Skriv kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.