Hvor meget formue skal der til?

Er du på mobilen så klik her for at få E-bogen 7 trin til Økonomisk Frihed gratis.

Mange drømmer om et sabbatår eller måske endda en tidlig pension. Endnu flere drømmer om et liv i afslappet ro på nedsat arbejdstid, med tid til familie, venner og rejser…

Den type livsstil kræver en eller anden form for passiv indkomst. Det vil sige indkomst der kommer af sig selv uanset om du arbejder eller ej. Men hvad skal der til for at leve af passiv indkomst? Læs videre her og se…

Først skal du vide at det ER både moralsk og etisk forsvarligt og tilladt, at drømme om et liv uden at arbejde hele tiden. Det mest åbentlyse du kan gøre i Danmark er at kvalificere til en offentlig ydelse som f.eks. førtidspension. Problemet i dette er dog at man skal leve på et eksistensminimum for at det løber rundt. Heldigvis findes der andre veje til friheden.

Generelt findes der tre typer passiv indkomst: Afkast af opsparing, investeringer og udlejning af fast ejendom, royaltie for ophavsbeskyttet materiale som musik, litteratur og software m.m. og overskud af egen virksomhed som man ikke længere arbejder for. Nå ja, der findes faktisk en fjerde som de fleste ikke regner for noget, men som måske alligevel er den smarteste…

Harry Potter’s mor J. K. Rowling tjente i 2007 halvanden milliard kroner i royaltie på salg af bøger og film. Hendes passive indtægter på at have skrevet de syv bøger om Harry Potter og hans venner vil kunne forsørge hende og hendes familie i mange generationer.

Da Den Blå Avis fornylig blev solgt tikkede der næsten to milliarder kroner ind på hovedaktionæren Karsten Ree’s konto. Investeret til 6% i rente vil det give ham en passiv indtægt på 325.000 om dagen!

1. Opsparing:
Hvis du ønsker en passiv indtægt på 60.000 kroner om året skal du have en formue på en million investeret til 6% i rente. Hvis du ønsker en passiv indtægt på 360.000 kroner om året skal du have en formue på seks millioner investeret til 6% i rente. Dette er ikke umuligt at opnå, men for de fleste kan det godt tage nogle år (hele livet) at spare seks millioner kroner op.

2. Royaltie:
Hvis du har talent for at skrive sange eller bøger eller hvis du har en idé til et godt stykke software, kan du måske komme i denne kategori. Det kræver dog at dine produktioner slår an, ellers er det ikke det du bliver rig på. Der findes i Danmark kun nogle få håndfulde personer der lever godt af royaltie. Næsten alle andre må stadig arbejde hårdt for føden.

3. Virksomhed:
Dette er på én gang både den sværeste og den bedste måde at opnå passiv indkomst. Den svære fordi det tager mange år at opbygge en solid virksomhed man kan forlade og de allerfleste falder fra undervejs. Den bedste fordi denne vej giver en fantastisk personlig og faglig udvikling undervejs, fordi mens du arbejder på din virksomhed, arbejder virksomheden også på dig.

4. Den fjerde vej:
Heldigvis findes der en vej til passiv indkomst, som egentlig hører hjemme under Virksomhed, men som alligevel fortjener sin egen kategori. Direkte Salg er den smarte måde at skabe sin egen virksomhed. Her får du for en minimal investering adgang til en allerede etableret virksomheds ekspertise og tjenesteydelser men du har ikke del i selve driften. Derfor kan du koncentrere dig om at opbygge din egen salgsorganisation.

Amerikaneren Michael S. Clouse brugte ti år på at opbygge sin salgsorganisation i et direktesalgsfirma. Derefter gik han på pension og har ikke siden lavet noget for firmaet. Hans månedlige bonus ligger fem år senere stabilt på mere end $20.000 om måneden.

Hvad skal der til? De fleste der arbejder vedholdende med Direkte Salg kan nemt komme op på at tjene 60.000 kroner det første år (svarende til en investeret formue på én million). Ligeledes kan de fleste let komme op på 360.000 det tredje eller fjerde år (svarende til en investeret formue på seks millioner). Mennesker med en almindelig løn kan ikke spare seks millioner op på tre eller fire år, men du kan i samme tidsrum nemt oparbejde en passiv indtægt der svarer til.

Er Direkte Salg passiv indkomst? I starten er det bestemt ikke. Der skal arbejdes med det som alle andre selvstændige erhverv. Men fire eller fem år senere kan det godt være det. Hvis du arbejder godt med det koncept du vælger, kan du til den tid have sat en spændende bølge af begivenheder i gang, som vil blive ved at kaste indkomst af sig så længe du lever – også selvom du måske ikke længere laver noget.

Hvad mener du? Har du tænkt på det på denne måde før? Kunne du holde ud at gå mod strømmen og blive velhavende og fri på denne måde? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Kommentarer

  1. Jeg faldt lige over dette indlæg Pete og vil lige komme med min kommentar. Det meste er jeg 100% enig i, men jeg synes kæden hopper af når du begynder at tale om indtægt med direkte salg overført en renteindtægt.

    En renteindtægt på 60.000 om året kan vi godt blive enige om kræver en million til 6% i rente.

    Men at sammenligne det med at man kan arbejde sig til en indtægt på 60.000 kr. det første år i direkte salg mener jeg er at blande æbler og bananer.

    Havde du taget een form for “investering” (sætte pengene i banken) og sammenlignet den med en anden form for PASSIV investering, så hænger tingene sammen. Begge ville dog kræve en million og være udenfor de fleste menneskers rækkevidde.

    Derimod kan du tage direkte salg (hvilket er arbejde) og sammenligne det med et andet arbejde. Jeg er helt bevidst om at der er en potentiel upside i direkte salg, men den er langt fra sikker og derfor mener jeg ikke at den er reel at tage med hvis du skulle foretage en “arbejds-sammenligning”.

    Mvh
    Mikael

  2. Tak for responset Mikael (som jeg vist har været lidt lang tid om at godkende).

    Jeg skulle nok have beskrevet det bedre, og alligevel forventer jeg ikke at du nødvendigvis er helt enig 😉

    De penge jeg f.eks. selv får fra min Direkte Salg indsats kommer primært i form af teambonus fra andre forhandleres forbrug og deres kunders forbrug. I det selskab jeg arbejder med har vi kunderne i minimum et år og langt de fleste fortsætter efter året er gået.

    Derfor tillader jeg mig at sammenligne de 60.000 kroner med et renteafkast. Arbejdet ER i begge tilfælde gjort og pengene bliver VED med at komme ind, måned efter måned. Jeg har arbejdet på at opbygge et indtægtsgivende aktiv (mit team og deres kunder) og det aktiv bliver ved med at kaste penge af sig – også når jeg ikke er der.

    Så vil du nok hævde at kunderne på et tidspunkt vil holde op med at abonnere og så får man ikke mere derfra, men mere sandsynligt er det i en motiveret teamstruktur, at der kommer flere og flere kunder til og at indkomsten derfor vil fortsætte med at stige, fordi det afkastgivende aktiv bliver større og større.

    Det jeg egentligt vil frem til er, at den kundebase og tilhørende omsætning, man skaber i en Direkte Salg forretning har en konkret værdi på samme måde som penge i banken. Og at grundet strukturen er afkastet også af samme karakter som et renteafkast.

    Er en million kroner i banken eller i værdipapirer mere sikkert end en omsætning baseret på loyale kunders varekøb? Det kan jo nok diskuteres, men det sidste års tid har klart vist at hverken penge i banken eller værdipapirer er særligt sikkert.

    Altid inspirerende at tale med dig Mikael.

    Mange hilsner
    Pete ,-)

  3. Ã…rhh…. bare lidt længe 🙂

    Jeg havde næsten glemt at jeg havde skrevet en kommentar.

    Det er ikke at jeg ikke kan se din pointe, men jeg synes stadig at sammenligningen er forkert udfra den forudsætning at du skal arbejde dig til de 60.000 kr. i direkte salg, mens du ikke skal arbejde dig til at sætte penge i banken.

    At du så kan argumentere for at de penge du sætter i banken jo skal komme et eller andet sted fra er noget helt andet.

    Ja MLM kan give gode indtægter, men “nej” jeg synes ikke at det kan sammenlignes med hvor “let” det er at sætte penge i banken.

    Men når det så er sagt, så er jeg helt enig i at en MLM indtægt er bedre (og muligvis og mere sikker) end penge i banken.

    Også en fornøjelse at tale med dig Pete 🙂

    /Mikael

  4. Lækker artikel og meget inspirerende :=)

Skriv kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.