Kan man leve af Internettet

Den 5. juni 2008 er det præcis et år siden jeg for alvor begyndte at blogge for penge. Før det havde jeg ikke taget det alvorligt og derfor også kun tjent ganske små penge på det.

Og hvad er det så blevet til på mit første år? Tjae det kan du læse om i dette indlæg. Jeg har givet projektet tre år til at bevise at man vil kunne leve af at blogge, og foreløbigt holder planen…

Den 5. juni 2007 satte jeg min foreløbigt mest seriøse blog Graviditet.dk på nettet. Domænet kom jeg til at købe nogle år før da jeg ved et tilfælde opdagede at det var ledigt. Graviditet.dk er min mest besøgte og derfor også mest indtægtsgivende blog. I skrivende stund er den oppe på over 500 unikke besøgende om dagen, og langt over 1000 sidevisninger.

Det har ikke været arbejdsfri indkomst at køre en hjemmeside så højt op i besøgstal. Jeg har personligt skrevet mere end 120 indlæg og besvaret endnu flere kommentarer. De sidste tre måneder hvor den største vækst har været, har jeg udgivet fem (5) indlæg om ugen. Det kan altså betale sig at have en aktiv blog eller hjemmeside. Heldigvis er vi flere der skriver på siden.

Udover Adsense er jeg begyndt at planlægge at have sponsorerede indlæg og mere traditionel annoncering på siden. Dog kun i moderat grad da jeg synes at bannerannoncer ofte er grimme og ødelægger sidens design. Dette vil formentlig kunne fire- eller femdoble indtægten.

Og hvad har så indtægten i det første år været? Nu er det desværre sådan at man ikke må oplyse præcist hvad man optjener via Google Adsense, men det for alligevel at give et hint, så svarer det ca. til et par måneders bruttoløn for en nyansat pædagog. Hovedparten af dem er endda optjent indenfor de sidste fire måneder hvor besøgtallet for alvor er gået i vejret. Derfor har jeg store forventninger til at andet år af planen bliver endnu bedre.

Det skal lige siges, at jeg som udgangspunkt ikke havde mere forstand på emnet end de fleste andre som har børn. Jeg har dog udviklet en simpel strategi til at skrive indlæg af høj kvalitet, om noget jeg ikke ved noget om. Denne strategi kan selvfølgelig også bruges på andre emner.

Mine overordnede succeskriterier for at blogge er kvalitet, aktivitet og tilgængelighed. Det vil sige at bloggens indhold skal være af høj kvalitet, at der skal komme indlæg med en rimelig høj frekvens og at selve hjemmesiden skal være opbygget på en måde, så den er overskuelig og let at bruge – også for mennesker der ikke har så meget styr på internettet.

Hvad fremtiden angår så ser det da helt klart ud til at svaret på det overordnede spørgsmål er ja, og at det ikke engang er særlig svært. Måske vil du sige at to månedsløninger på et år ikke er særlig meget, men det tager altså lidt tid at køre en hvilken somhelst virksomhed op, og driftsomkostningerne er i denne sammenhæng absolut minimale.

Udover Graviditet.dk har jeg en række andre gode domæner som måske har samme potentiale. Dem vil jeg gerne indgå en form for Joint Venture med andre om, så vi kan deles om arbejdet og indtjeningen. I den forbindelsen søger jeg personer der kan skrive om emner som sport for kvinder«, kost og kosttilskud og stress og psykisk arbejdsmiljø.

Hvad siger du? Kunne du tænke dig at skabe dig en ekstraindtægt ved at blogge? Jeg har flere supergode domæner og teknikken til det. Skriv og fortæl lidt om dig selv…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Comments

  1. Hej Pete og tillykke med et fremragende resultater! Det lover godt for fremtiden, at du har set den store stigning i indtjening for de sidste måneder.

    Hvor stor en del af trafikken får du gennem Google?

  2. Hej Anders. Tak for din kommentar. Jeg får knap 85% af trafikken fra Google. Mønsteret har længe set således ud: Besøgstallet topper mandag (i arbejdstiden) med helt op til 700-800 besøgende, hvorefter det falder i løbet af ugen og bunden nås om lørdagen med omkring 350 besøgende.

    Derfor har jeg i den senere tid eksperimenteret med hvornår på ugen jeg skal sende mit nyhedsbrev ud. Foreløbigt ser det ud til at torsdag formiddag giver det bedste resultat. Det har faktisk flere gange, når jeg har ramt en god overskrift, formået at løfte torsdag, fredag og lørdag op så kurven er næsten vandret for hele ugen.

    Mit nyhedsbrev får 20-30 nye tilmeldinger om ugen, så det er noget der i fremtiden vil kunne betyde en del for reklameindtægter.

    Ligeledes har brugen af videoer fra youtube i den senere tid givet mange flere besøgende, fordi brugerne synes de er fede og linker til indlæggene i diverse fora på jubii og fpn. Dette har også taget noget af presset af mig og min evne til at producere så mange indlæg.

    Vi høres ved.
    Pete 🙂

  3. Hej Pete

    Jeg har virkelig fået meget ud af din side.

    Jeg er en ung gift mand på 22 Som har MEGA ambitioner, men haft svært ved at føre dem ud i livet. Jeg har altid drømt om Frihed og Penge og derfor prøvet lidt af hvert.

    Det sidste jeg har gang i er køb af et bageri i haderslev, som jeg måske skulle have gjort fra starten af, da jeg er bager. Istedet for at åbne en tøjbutik med impoteret tøj fra Polen, hvor jeg kommer fra.

    Kort sagt, Så leder jeg efter det som skal give mig min succes. Måske mangler jeg et par råd til at starte på eller vises noget af vejen.

    Jeg har viljen til det og du fatter ikke hvor meget jeg kan ligge i mit arbejde.

    MVH

    Tomasz S. Østergaard-Sørensen

  4. Hej Pete
    Har lige været inde og kigge på din hjemmmeside graviditet.dk.

    Jeg synes det lyder super spændene at du lever af din hjemmeside og tænker at hvis man brænder for et emne, burde det ikke være svært at studere det og skrive om det, men hvordan kommer man i gang, hvis jeg nu gerne vil starte min egen lille nye hjemmside med blog indlæg osv…… synes jo så i øvrigt også at denne hjemmeside er fed og jeg kan godt lide at du gennem et positivt sind hjælper andre.
    Håber at du kan hjælpe mig på vej :o)

    Med venlig hilsen Trine

  5. Evan skriver

    Hej Pete

    Først vil jeg sige jeg er en stor læser af din hjemmeside, og er gerne inde og se på den en gang om dagen, blot for at læse noget positivt.

    Her på det sidste er jeg begyndt at tænke på at lave en søgemaskine, for at få lidt ekstra at øge min indkomst med, og tror faktisk jeg har fundet en meget god ide.

    Men hvordan kan man præcist finde ud af om et domæne ikke er købt, og hvis det evt. er og ikke bliver brugt, hvordan man så kan købe det fri igen.

    Et godt citat jeg kender: “Når det blæser er der nogle der bygger læhegn, andre bygger vindmøller.”, så god vind til dig fremover.

    Med venlig hilsen

    Evan

  6. Hej Evan

    Tak for rosen. Det luner 😉

    Du kan f.eks. checke domæner på http://www.enavn.dk

    Og du kan se hvem der ejer danske domæner på http://www.dk-hostmaster.dk

    Hvis domænet allerede er solgt, kan du jo forsøge at kontakte ejeren og spørge om han/hun vil give det fra sig eller evt. sælge det.

    Også god vind til dig…

    Pete 😉

  7. Hej Trine

    Så lige at jeg ikke havde svaret på din kommentar – beklager meget, men her kommer det så endelig…

    Tak for dine positive ord. Jeg lever nu ikke 100% af den, men det hjælper da. Jeg har også andre spændende indtægter…

    Den nemmeste måde at starte en blog på er ved at registrere sig gratis hos http://www.wordpress.com. Der får du adgang til samme system som både Graviditet.dk og denne side kører på.

    Senere, når du får mere viden og erfaring med blogging, kan du overveje at få det over på dit eget domæne. Der findes et rigtig godt forum for brugere af det gratis WordPress blogsystem. Se det på http://www.wordpress.dk

    Angående emne, så handler denne side om det jeg brænder for, mens Graviditet.dk handler om noget markedet brænder for. Det sidste er det bedste hvis du vil tjene penge på din blog.

    Mange Positive Hilsner
    Pete 😉

  8. Evan skriver

    Hej Pete

    Tak for hjælpen, føler allerede jeg er et stort skrift videre.

    Evan

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.