Lær hvordan du bliver gældfri 6 år før

De fleste mennesker drømmer om at betale deres realkreditlån af før tid. Men i praksis halter det med at betale de ekstra afdrag der skal betales. Derfor ender de fleste alligevel med aldrig at blive helt gældfri.

Men hvad nu hvis der var en effektiv strategi så du, i stedet for at betale i 30 år, kun behøvede at gøre det i 24. Og det vel og mærke uden at kunne mærke forskel i dine udgifter. Ville det så være noget du kunne tænke dig at høre mere om?

I dette indlæg får du en fantastisk strategi som kun er kendt af ganske få. Den er effektiv (hvis du er det) og endda så simpel og ligetil, at du sikkert vil undre dig over hvorfor du ikke selv har tænkt på det…

Tricket er, at du i stedet for at betale afdrag hver måned, skal dele dine månedlige afdrag i to lige store dele og derefter betale dette beløb hver 14 dag. Hvilken forskel skulle det gøre vil du så tænke. Svaret er at for dig vil det stort set ikke gøre nogen forskel. Men for dit lån vil det gøre en kæmpestor forskel! Du vil nemlig kunne betale det tilbage 6 år før tid.

Forestil dig at du hver måned betaler 10.000 kroner i ydelse på dit realkreditlån. Det giver 120.000 kroner om året i indbetalt ydelse. I de første år af lånets løbetid går kun en lille del af det indbetalte beløb til afdrag på selve lånet. Størstedelen går til at betale renter og administration. Derfor vil selv et lille ekstra beløb, især i de første år, kunne gøre en meget stor forskel.

Lad os prøve at regne på det:

12 månedlige indbetalinger giver 120.000 kroner om året (12×10.000).

26 indbetalinger hver 14. dag giver 130.000 kroner om året (26×5.000).

Det giver en difference på 10.000 kroner til ekstraordinære afdrag hvert år.

Hvor kommer de ekstra 10.000 kroner fra? Hemmeligheden ved dette trick er at der er lidt mere end fire uger på en måned. Det betyder at du rent faktisk lægger en lille smule mere til side hver måned. Men forskellen er så lille at de fleste ikke bemærker den i det daglige. Den er dog stor nok til at give dig gældfrihed 6 år tidligere.

Strategien kan selvfølgelig også anvendes på andre lånetyper end reakreditlån, eller endda vendes om så den giver mere skub i din pensionsopsparing. I det korte løb gør det ikke den store forskel hverken på indlån eller udlån, men på den lange bane gør selv små beløb en stor forskel.

Aktion: Gå med det samme ind i din netbank og lav om på intervallerne på overførslerne til både din pension og din budgetkonto (yes, det skal være automatisk for at virke). Det vil med tiden blive til rigtig mange penge for dig…

Hvad mener du? Kender du nogle andre gode ideer til at blive gældfri hurtigere? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Comments

  1. Hej Pete
    Kender også godt denne mulighed – som bl.a. David Bach har skrevet flere bøder om. Blot siger alle med forstand på boliglån at det ikke går i Danmark, fordi Realkredit institutterne ikke vil være med.
    Så har du chekket og er du i gang med det selv og kan anvise, hvor det er muligt?

    /Sophie

  2. Hej Sophie.

    Det er rigtigt at kreditselskaberne i Danmark ikke vil/kan håndtere indbetalinger hver 14 dag, men der er flere andre muligheder. Fordelene ved denne strategi ligger nemlig ikke udelukkende i at pengene kommer ind til kreditselskabet lidt tidligere. De ligger også i at man faktisk betaler lidt mere.

    Derfor kan man jo bare lade pengene stå på sin budgetkonto hvilket giver mindst to muligheder:

    Du indfrier en del af gælden ekstraordinært hver gang lånet fornyes (flexlån). Dette kan ske enten ved at du køber en stak af de bagvedliggende obligation og afleverer dem til din kreditforening, eller ved at du blot fornyer lånet med et mindre beløb og indbetaler differencen. En tredje mulighed er at du kan bestille et »strakstilbud« der giver mulighed for at indfri et beløb her og nu.

    Vær opmærksom på at der kan være gebyrer forbundet med nogle af mulighederne.

  3. Niels Mark skriver

    Hej Pete,

    Jeg kan godt følge dig – og som udgangspunkt er forslaget også godt, idet den enkelte hurtigere afdrager lånet. Men er det nu nogen fordel….Over tid stiger boliger og jord i pris – for de sidste 50 år snakker vi om gnst. stigning på ca. 5% per år. Hvis du idag tegner 6% oblig. lån, ligger renten på 4,8 % per år efter SKAT – Hvis du er på flexlån er renten efter skat endnu lavere. Jeg ville til hver en tid vælge afdragsfri lån – da det bedre kan betale sig at udskyde afdraget til den dag du skal sælge huset – For på det tidspunkt repræsenterer afdragsbeløbet en væsentligt mindre værdi end idag.

    Ovenstående er under forudsætning at du betragter boligen som en langtids-investering.

    Hvis man endelig ønsker at få gælde væk på færre år, bør man hellere vælge 20 el. 25 års Obligationslån istedet, samt kombinerer det med 5-6 op- og nedkonverteringer, ….så er det ikke usandsynligt at lånet er væk på 20 år.

    Op-/nedkonverteringer er stadigt en ret så overset måde at skære restgælden ned på – men den vigtigste at kende.

    Optager man desuden boliglån v/køb af hus, har denne 1. priotet at få afdraget på – da renten e/ skat er over 5%. Hvis man kan afdrage boliglånet 5 el. 10 år hurtigere ved at vælge afdragsfri Flexlån, er det at foretrække.

    mvh
    Niels

  4. Hej Niels. Tak for en god kommentar med mange gode informationer. Glem ikke at et af formålene med denne blog er, at opmuntre til at realisere økonomisk uafhængighed, hvor ens passive indtægter overstiger ens faste udgifter. Dette opnås lettest hvis man har en lav udgiftsprofil.

    Vedr. boligen er man nødt til at dele den i to begreber. For det første er ens bolig en kæmpestor udgift på grund af drift og renteudgifter da de fleste låner til den. Denne del skal pr. definition minimeres så hurtigt som muligt, som et led i den større plan om økonomisk uafhængighed.

    For det andet er boligen MÅSKE en god investering. Du nævner at den i snit er steget 5% om året over de sidste 50 år. Med i billedet skal så også at der i perioden har været mange »lokale« op- og nedture, og da gennemsnitsfamilien ikke ejer deres bolig i 50 år, men i mindre end 8, er det langtfra sikkert at boligen vil være en god investering for den enkelte.

    Mange Velstående Hilsner
    Pete .-)

  5. Anna-Marie Madsen skriver

    Hej med jer

    Tak for jeres indlæg, jeg har læst dem med interesse.

    Jeg går også med tanker om at blive gældrfri. Og ind i den sammenhæng klinger et ekko fra min barndom :
    DET KAN ALDRIG BETALE SIG IKKE AT HAVE GÃLD
    Jeg ved godt at retnten og måske også fradragene var anderledes der for 30 – 40 år siden. Men ved I om der stadig er noget om snakken ??

    Hilsen
    Anna-Marie

  6. Hej Anna-Marie.

    Tak for din kommentar 😉

    Godt eksempel på ting og sager som mange af os har hørt tidligt i livet. I dit tilfælde ikke ligefrem negativt, men heller ikke særlig specifikt.

    Her er noget af det jeg skriver om gæld i den E-bog, du får når du tilmelder dig nyhedsbrevet:

    Hvis du har »dårlig gæld« skal den betales af så hurtigt som muligt. Først den dyreste af slagsen (forbrugslån), senere resten (bil og bolig). Gældfrihed giver personlig frihed og gør det nemmere for dig at opnå ægte økonomisk frihed.

    Dårlig gæld er når du låner penge til noget som koster dig flere penge, eller som bliver mindre værd med tiden (forbrug, bil, bolig og rejser). God gæld er når du låner penge til noget som tjener flere penge til dig (eks. hvis du låner til 4% og investerer pengene til 6%).

    Mange positive hilsner
    Pete 😉

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.