Networking der virker

Måske er du, som så mange andre, blevet tilbudt at sælge både det ene og det andet gennem network marketing, og har sagt ja fordi du blev lovet guld og grønne skove – for senere at opdage at rigdommene udeblev.

Men måske var det ikke konceptet som sådan der var noget galt med. Måske er det vigtigste at forstå, at succes med networking ikke er et spørgsmål om held, men om at blive ved og lade tiden arbejde for sig.

Den væsentlige forskel på network marketing og almindelig direkte salg hvor du f.eks. sælger et produkt du selv producerer eller importerer er, at du i direkte salg skal lave al arbejdet selv, mens du i network marketing også laver penge på andres indsats.

I praksis foregår det ved at du deler din fortjeneste med din sponsor og andre deler deres med dig. På den måde adskiller det sig på ét vigtigt punkt fra den normale distributionskæde hvor man har en producent, et par grossistled og en detailforretning. Det er at du som forbruger også får del i overskuddet du selv har været med til at skabe!

Mange synes det nærmest er mistænkeligt, at man i network marketing kan tjene så store summer. Det er f.eks. ikke usædvanligt at en succesrig networker efter fire til fem år laver flere hundrede tusinde kroner eller mere om måneden. Hvor kommer dog alle de penge fra er der mange der spørger.

Svaret er simpelt. Hvis du i et supermarked betaler 30 kroner for en pakke corn flakes så går 99 procent af beløbet til distribution og markedsføring, og kun én procent (ca. 30 øre) til produktion af selve indholdet. Det er de 99 procent som firmaet deler med sine sælgere, for network marketing firmaer bruger netop ikke penge på traditionel distribution og markedsføring.

Så der er altså logiske og opmuntrende svar på de kritiske spørgsmål folk stiller. Der er ingen tvivl om at network marketing er kommet for at blive. Det som det handler om er i virkeligheden at finde et produkt du kan stå inde for og så gå i gang. Jo før du starter jo før kommer du frem til dine mål.

Hvad mener du? Har du mod på at prøve noget nyt? Skriv en kommentar…


Tilmeld dig mit månedlige velstandsbrev her og få E-bogen '7 Trin til Økonomisk Frihed' tilsendt med det samme:

Om Andersen

Ekstraindkomst, fuld indkomst eller millionindkomst: Jeg hjælper mennesker med at starte en risikofri hjemmebaseret virksomhed op og køre den til succes ved hjælp af 'svedkapital' i stedet for bankens penge. Klik her for at se mere.

Comments

  1. Hej Pete
    Du skriver: “markedsfører et gennemprøvet og alligevel trendy produkt, som næsten alle du kender taler om og bruger hver dag (nej, det er hverken kosttilskud, kosmetik eller telefoni).”
    Der er en ting, jeg undrer mig over, og som gælder (vist) alle Network Marketing-produkter.
    Hvorfor får man aldrig bare at vide, hvad det er?
    Hvis produktet er godt, ville det så ikke være mere effektivt at lokke folk med det i stedet for at bede dem om besværlige og intimerende ting som at sende en e-mail?

  2. Hej Britt
    Det er rigtigt. Jeg tror du har ret i at de fleste networkere er lidt hemmelighedsfulde. Ideen er nok at vi gerne vil have mulighed for at fortælle folk en større del af historien, før de tager deres beslutning. Mange »hopper« alt for hurtigt til en beslutning selvom de måske, hvis de vidste noget mere, ville være positive overfor konceptet. Derfor søger man at skabe lidt nysgerrighed, som kan motivere folk til at ville høre mere. Og hvis man ikke kan holde ud, ikke at vide alt om produktet på forhånd, er network marketing måske alligevel ikke noget for en.

  3. Hej Pete.
    Jeg har tidligere arbejdet med NM og har ingen skrupler med hensyn til måden at tjene penge på, som jeg synes er totalt reelt i sin grundform.

    Jeg har problemer med retorikken. Faktisk læste jeg – fordi du lægger op til det med din indledning – det meste af artiklen med forventning om at her var endelig en, der havde mod til at tale om det det handler om på en ny og forfriskende måde. Men nej; du forfalder i enden også til den selvsamme retorik, som de andre selskaber bruger og bliver på den måde nedladende overfor potentielle brugere af konceptet.

    Hvor ville det dog være forfriskende, hvis ikke alle NM koncepter skærer alle mennesker over samme læst, men anerkendte at rigtig mange mennesker skal have brikkerne i et puslespil, som de langsomt lægger i deres eget tempo. Masser af mennesker, der siger nej til at komme med til præsentationer, har en rigtig god grund til at prioritere deres tid og energi, og savner samtidig at kunne skabe sig denne tid.

    Men i stedet for at give dem billedet i små billeder gør du her – i mine øjne – utilgivelige fejl at bestemme at hvis de ikke vil prioritere din måde så “Og hvis man ikke kan holde ud, ikke at vide alt om produktet på forhånd, er network marketing måske alligevel ikke noget for en.” som du skriver til Britt, der med rette undrer sig over at geniale produkter ikke bare nævnes ved navn.

    Går jeg i en fysisk forretning og får samme behandling, vælger ganske enkelt at handle et andet sted næste gang uagtet, hvor god varen måtte være.

  4. Hej Sophie.
    Tak for din kommentar.
    Som tidligere skrevet synes jeg også tit at networkere er lidt (for) hemmelighedsfulde. Grunden til dette er jo nok at det virker (at være hemmelighedsfuld). Det er vel lidt som de laaaaange amerikanske salgsbrev man somme tider ser på nettet, de virker også. Men du skriver jo selv »Jeg har tidligere arbejdet med NM…« så du kender det vel…
    Hvorfor arbejder du forresten ikke med det mere? Du kan vel bare bruge din egen retorik, kan du ikke?
    Mange hilsner
    Pete 🙂

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.